Nyt fra Freddy & ko - februar 2009
År 1 med Freddy & ko
Det er nu godt et år siden, at arbejdet i Freddy & ko for alvor tog fart. Visionen var at sælge kød af ypperligste kvalitet fra økologiske jerseystude, og samtidig forhindre nedslagtning af et større antal tyrekalve, så de i stedet kan afgræsse en del af de danske naturarealer, som er ved at springe i skov. De første dyr fra Djursland fik vi testet hos flere af landets bedste kokke, og de var begejstret. Det samme var COOP, så siden sommeren 2008 har vi haft et samarbejde om at sælge kasser med studekød på Nettorvet.
Da de fleste tyrekalve i dag bliver skudt ved fødslen, er der ikke så mange stude i dag, og derfor har vi ikke turdet råbe for højt om produkterne og gøre for meget reklame, før vi var sikre på at kunne levere. Vi kunne netop se i december, at en omtale i COOPs reklamer medførte et stort indhug i lageret, så det meste af sortimentet nu er udsolgt.
Vi arbejder nu på at skaffe mere kød til nettorvet samt at få aftaler med en række økologiske kvægavlere rundt om i landet, så det smagfulde kød ikke kun er for de få udvalgte, der lige opdager det.
Slutspurt på nettorvet
Kun to varianter af kasser med studekød fra Freddy & ko er stadig til salg på www.nettorvet.dk. Den dyreste og de to billigste kassetyper er udsolgt, mens du stadig har chancen for at købe kassetype 1 og 2 på henholdsvis 6,45 og 5 kg. med blandede pakker. Se mere her
Vi har en del kontakter til interesserede leverandører, men en del kan først levere om flere måneder. Hvis du kender nogen, som kunne have glæde af at få en fair pris for deres dyr, så bed dem kontakte os.
Vi lytter gerne til kunderne
De næste kasser, du ser til salg på nettorvet.dk får en lidt anden sammensætning end de første. Det skyldes, at vi lytter til feedback fra kunderne, og der er udtalt ønske om…
Sådan gjorde vi også fra begyndelsen. Vi troede, at kvarte stude til fryseren var det rigtige, men de fleste ønsker at købe langt mindre portioner og så til gengæld lidt oftere. De ønsker bestræber vi os på at efterleve, men vi har dog stadig muligheden for at sælge kvarte dyr, hvis blot du selv henter ved slagteren.
Hvad synes du?
Hvis du har købt eller smagt kød fra Freddy & ko de seneste måneder, vil vi meget gerne høre, hvad du synes. Mail til os med ros eller ris, for vi vil gerne lære af jeres erfaringer og sikre, at I i fremtiden får de bedste oplevelser ved at servere dansk, økologisk studekød.
Vi har indtil nu glædet os over, at mange støtter tanken om at lade tyrekalvene vokse op og afgræsse naturarealer, fordi det tjener et etisk godt formål samtidig med, at studekødet smager godt. Vi har også fået mails om at lave om på pakkestørrelser og indhold. Det betyder meget for os at høre, så hvis du har spørgsmål eller en mening om det, vi levererer, så mail til os.
Spis med god samvittighed
Studekødet fra Freddy & ko kan du roligt spise med god samvittighed. Som du måske ved, har der været en del debat om, at den røde bøf er den mest CO2-belastende på middagsbordet, men hvad du måske ikke ved, så afhænger konklusionen af udregningsmetoden, man har brugt.
Man siger, at den bøf, man spiser kommer fra Argentina eller Brasilien, så drivhusgasbelastningen til produktion i de pågældende lande tages som udgangspunkt. Det vil sige, at man tager udgangspunkt i, at Danmark ikke kan producere alt sit oksekød selv, og den bøf, der spises, kommer fra Sydamerika. (dvs. selvom du spiser dansk - så er der en bøf mindre til de andre, som så må købe en fra Argentina/Brasilien). Produktionen i de pågældende lande foregår i Feedslots - dvs. meget store enheder, hvor de opfedes med majs, korn og kraftfoder (+ lidt andre hjælpemidler). Herefter transporteres kødet til Danmark, som jo også medfører drivhusgasser.
Den nyeste forskning viser at hvis der fodres med græs/hø (naturligt foder), mindskes metanproduktionen i dyret med ca. 30 procent. De prutter og bøvser ganske enkelt mindre. Desuden bliver der ikke brugt energi på at fremstille foderet, og hvis man køber kød fra Freddy & Ko skal man heller ikke indregne transporten. Kødet fra Freddy & ko kommer netop fra dyr, som eller var blevet aflivet ved fødslen, og derfor udvider det mængden af dansk kød på markedet.
Ønsker du at tilmelde eller afmelde nyhedsbrevet fra Freddy & ko, skal du blot maile til os.
Venlig hilsen
Freddy & ko
